DAG 14

Camino

Portugués

Det er hviledag, men det er jo ikke ensbetydende med at der soves længe eller stås sent op. Dagen skal udnyttes til at besøge Porto.

Hotellets morgen buffé er lige så godt som en brunch.

Jeg starter med at vandre op i den gamle bydel for at besøge

São Francisco Kirken. Kirken er meget usædvanlig, idet alter og andet kirkeinventar er belagt med ægte guld. Kirkens indre er imponerende og dominerende.

En vandretur op gennem Portos kendte handelsgade til Hovdebanegården blev det også til. Hovedbanegårdens ventehal er besmykket med nogle store flotte billed flisearbejder.

Et eksta besøg i Sé do Porto - Portos katedral - og katedralpladsen med udsigt over til den ny del af Porto.

Ikke så langt fra katedralen er der gågade over til Ponte Dom Luis. Broen er et mesterværk i smedejerns arbede og udført af en medarbejder, som var med til at konstruere Eifeltårnet.

 

Broen forbinder den gamle del af byen over til den nye bydel.

Broen bruges af Portos anlagte letbane og gående og cyklende kan også bruge broen.

 

PILGRIMSVANDRING

Om eftermiddag vandre jeg over Ponte Dom Luis til Cais de Gaia. Fra den side ser man hele Portos skyline. En gå tur langs kajen med kopier af de både som man udskibede portvinen med, ligger dovent vuggende langs kajen.

 

For at få et endnu bedre og flotte perspektiv, tog jeg kabelbanen - Funicular dos Guindais - der går nede fra kajen og op til kvateret over Rebeira. Kabelbanen er oprindelig fra slutning af 1800 tallet, men moderniseret for nogle år siden og bringer een hen over floden med et fantastisk vue over, floden, broerne og den gamle del af Porto.

 

Tilbage i centrum vandre jeg en tur op til byens højeste punkt, Clérigos Church - med Torre dos Clérigos - der er et ca. 80 m højt klokketårn forbundet med barokkirken. Kirken har et ovalt kirkerum i flere etager.

 

Der er mange cafeer og restauranter i Porto - og i alle prislag.

Frokosten indtog jeg ved en udendørs cafe med udsigt til katedralen. Eftermiddags teen på et conditori i Clerigos kvarteret og aftensmaden på en af de mange restauranter på Cais da Rebeira, der har åbent hen til midnat. Der kan man sidde med et godt glas vin og se på folkelivet der udfolder sig på kajen.

 

Det bliver ikke så sent, selv om vejret den aften, er rigtig dejligt, for jeg skal jo næste morgen videre nord på.

 

Jeg vil tage fra centrum og ud til Motosinhos, der ligger ud til Atlanterhavs kysten med letbanen og derfra starte næste dags vandring.

 

 

Dagens info

 

Dato: 26. september 2016

 

Start: Porto

 

Slut: Porto

 

Afstand tilbagelagt: 0 km

 

Afstand tilbagelagt i alt: 406 km

 

Vejr: 18 - 25 C / sol / letskyet

 

Højdemeter: 0 m

Dagens by

 

Porto

 

Porto er grundlagt i 1100´tallet.

 

Byen er og har været udskibningshavn for vin fra Douro rigionen.

 

Porto og omegn har omkring 2,5 mio. indbyggere.

 

Byen har gennem årene været en velhavende handelsby, hvilket er ret iøjnefaldende.

 

Dagens overnatning

 

Hotel Ribeira do Porto

 

Hotellet er beliggende i kvarteret Ribeira, der ligger ned til Rio Douro og ud til Cais da Ribeira

 

Hotellet er ****

 

95 € for opholdet

inkl. morgenmad

Copyright @ All Rights Reserved