SANTIAGO

Camino

Portugués

Det blev noget sent i går aftes. Jeg var i seng kl. 01.30.

 

Vi havde aftalt at mødes efter aftenmessen for i samlet flok at gå ud at spise. Vi var blevet 9 i flokken som kendte hindanden fra vi havde mødes on and off under vejs helt tilbage fra Aguerda. Altså længere tilbage end Porto.

 

Inden var jeg gået til aftenmessen, som denne aften også bød på at det store røgelseskar - Botafumeiro - blev svunget gennem katedralen - til stor fornøjelse for de fremmødte.

I øvrigt var aftenmessen som sædvanlig med nadver, som jeg også som sædvanlig deltog i.

 

Det er altid hyggeligt at vandre gennem det gamle Santiagos gyder og ned på katedralpladsen - Praza Obadorio - og se på pilgrimmene der kommer vandrende ind til sent ud på aftenen.

 

Aftenens vejr er rigtig godt, så der er rigtig mange der skal hænge ud på byens mange barer og restauranter.

 

 

 

 

PILGRIMSVANDRING

Det var så gårs dagens aktiviteter. Som nævnt blev det ret sent, men trods det, havde vi sat hinanden stævne til middagsmessen kl. 12.00.

 

Det lykkedes trods jeg var sent oppe, at nå til middagsmessen og til overrraskelse var der igen til denne messe sving i røgeleskaret. Katedralen var totalt fuld af kirkegængere og pilgrimme, så jeg måtte nøjes med en ståplads skråt bag alteret.

 

Efter messen mødte jeg Andrea og Karina og vi spiste frokost på en af de mange restauranter i den gamle by.

 

Andrea vil tage toget tilbage til Porto, for at rejse hjem til Berlin derfra. Karina bliver yderligere en dag i Santiago. Jeg skal med fly fra Santiago i morgen kl. 6.30.

 

Så vi bliver enige om at mødes senere på aftenen for at tage afsked med hinanden for denne gang.

 

Så dagen bliver benyttet til at slentre rundt i Santiagos gamle bydel og købe lidt turistgaver med hjem fra bl. a. katedralens souvenierbutik.

 

Da jeg skal op omkring kl. 04.00 i morgen tidlig og kom sent i seng, tager jeg mig et lille hvil inden jeg endnu en gang tager en vandretur op til katedralpladsen for at tage afsked med min caminofamilie inden vi spredes for alverdens vinde til alverdens hjørner.

 

Endnu en aften i Santiago de Compostela gik til ende.

Dagens info

 

Dato: 07. oktober 2016

 

Start: Santiago de Compostela

 

Slut: Santiago de Compostela

 

Afstand tilbagelagt: 0 km

 

Afstand tilbagelagt i alt: 659 km

 

Vejr: 20 C / sol / tørt

 

Højdemeter: 0 m

 

 

 

 

Dagens by

 

Santiago de Compostela

 

Galiciens regionhovedstad med ca. 100.000 indbyggere og pilgrimsmål.

 

Bedste kendt for sin katedral med relikvierne af Skt. Jakob.

 

Dagens overnatning

 

Grand Hotel Santiago

 

International ****hotel med 143 værelser i høj kvalitet beliggende ca. 20 min. vandring fra katedralen.

 

Hotellet har veludstyrede værelser af høj kvalitet.

 

Prisen er uden morgenmad

 

85 €

 

Copyright @ All Rights Reserved